Karl Dane

Entries: 219    Updated: 2008-02-16 12:29:01 UTC (Sat)    Owner: Hugh W    Home Page: more about Karl Dane  Note: You will leave RootsWeb

Index | Descendancy | Register | Pedigree | Ahnentafel | Download GEDCOM

  • ID: I001
  • Name: Rasmus Karl Therkelsen Gottlieb
  • Sex: M
  • ALIA: Karl /Dane/
  • Birth: 12 OCT 1886 in Turesensgade 23, Copenhagen, Denmark
  • Death: 15 APR 1934 in Los Angeles, California, USA
  • Baptism: 10 APR 1887 Skt. Johannes Kirke
  • Note:

    14 April 1860 Rasmus Carl Marius Gottlieb father born in Horsens Denmark 14 August 1858 Anne Kathrine Simonsen , his mother born in Aarhus, Hasle, Aarhus, Denmark 1 February 1870 census - folketælling circa 1874 confirmation ??
    Rasmus Marius Gottlieb, 14 , , handskemager lærling
    1 February 1880 census - folketælling
    circa 1881
    Rasmus Marius Gottlieb, 21 , handskemager svend
    c 1881 Karl?s brother Georg Valdemar Johan Gottlieb born possibly in Aarhus 12 Apr 1884 parents married in Aarhus ? where
    1884 and earlier
    Krak vejviser
    Gottlieb R M handskemager (glovemaker with own business)
    Not listed
    1 February 1885 census ? folketælling Kjøbenhavn
    Samtlige personer i husstanden
    Kbhv, København (Staden), Badstuestræde, Kjøbenhavn, , Badstuestræde 8, forhus 2den sal, 5, FT-1885 Der vises flg. felter: Navn, Alder, Civilstand, Stilling i husstanden, Erhverv , Fødested Rasmus Marius Gottlieb, 25 , Gift, , handskemagersvend, Horsens Anna Cathrine Gottlieb, 26 , Gift, , , Aarhus folketælling 1885, bind 13, København
    Krak vejviser0
    Gottlieb R M handskemager (glovemaker with own business)
    Badstuestræde 8 Copenhagen, Denmark

    06 Mar 1885 Reinald Marius Gottlieb born at Badstuestræde 8, forhus 2den sal, 5, Copenhagen, Denmark 26 Apr 1885 Baptized at Helligaandskirken
    Krak vejviser
    Gottlieb R M handskemager (glovemaker with own business)
    Turensensgade 22 Copenhagen, Denmark
    12 October 1886 Karl Dane born Rasmus Carl Therkelsen Gottlieb Turesensgade 23, Copenhagen, Denmark . His father was Rasmus Carl Marius Gottlieb, a glovemaker, born in Horsens, and his mother was Anne Cathrine Simonsen, from Aarhus

    1 November 1886
    Carla Dagmar Hagen born in Copenhagen
    father kunstdrejer svend (journeyman ornamental turner ? ornamental lathe operator) Carl Ludvig Hagen
    mother his wife Marie Helene Carlsen

    Krak vejviser
    Gottlieb R M handskemager (glovemaker with own business)
    Turensensgade 22 Copenhagen, Denmark
    10 Apr 1887
    Rasmus Carl Therkelsen Gottlieb baptised Skt Johannes kirke Copenhagen
    His father Rasmus Carl Marius Gottlieb, a glovemaker, born in Horsens, mother was Anne Cathrine Simonsen, from Aarhus
    Fru Jørgensen Madsen
    Snedker Niels Balle Jørgensen

    Krak vejviser
    Gottlieb R M handskemager (glovemaker with own business)
    Vimmelskaftet 41 3 Copenhagen, Denmark

    Krak vejviser
    Gottlieb R M handskemager (glovemaker with own business)
    Pilestraæde 27 3 Copenhagen, Denmark

    1 February 1890 census - folketælling
    Krak vejviser
    Gottlieb R M handskemager (glovemaker with own business)
    Pilestraæde 27 3 Copenhagen, Denmark
    1891 not found
    Krak vejviser
    Gottlieb R M handskemager (glovemaker with own business)
    Not listed

    18 Aug 1891
    smallpox vaccination of the brothers by Dr Schlieme

    03 February 1893
    Reinald Marius joined 1 class at Nansensgade School, Copenhagen
    From their home at Nørrevoldgade 26 3 Copenhagen, Denmark
    This means they had an apartment on the third floor before moving to number 38

    03 Aug 1892
    funeral of Georg Valdemar Johan Gottlieb
    bopæl Aarhus source Register til Begravelsels protokoller 1892- 1900 mænd Rådhus København
    cause of death
    Vulneratioum af lungerne, ribensbrud
    Kommune Hospital, Aarhus

    1892 not found
    Krak vejviser
    Gottlieb R M handskemager (glovemaker with own business)
    Not listed

    03 February 1893
    Rasmus Karl joined 1 class at Nansensgade School, Copenhagen
    From home at Nørrevoldgade 38 Stue Copenhagen, Denmark
    This means they had an apartment on the ground floor
    as well as from 1896 at least the workshop outback

    1893 not found
    Krak vejviser
    Gottlieb R M handskemager (glovemaker with own business)
    Not listed

    Brothers walked to and from Nansensgade School

    1894 not found
    Krak vejviser
    Gottlieb R M handskemager (glovemaker with own business)
    Not listed
    Brothers walked to and from Nansensgade School

    1895 not found
    Krak vejviser
    Gottlieb R M handskemager (glovemaker with own business)
    Not listed

    Brothers walked to and from Nansensgade School

    1 February 1895 census - folketælling

    Krak vejviser
    Gottlieb R M handskemager (glovemaker with own business)
    Nørrevoldgade 38 Bps Copenhagen, Denmark

    Brothers walked to and from Nansensgade School

    Krak vejviser
    Gottlieb R M handskemager (glovemaker with own business)
    Nørrevoldgade 38 Bps Copenhagen, Denmark

    Brothers walking to and from Nansensgade School

    Krak vejviser
    Gottlieb R M handskemager (glovemaker with own business)
    Nørrevoldgade 38 Bps Copenhagen, Denmark

    Brothers walked to and from Nansensgade School

    Krak vejviser
    Gottlieb R M handskemager (glovemaker with own business)
    Nørrevoldgade 38 Bps Copenhagen, Denmark

    02 November 1899
    Reinald Marius left 6E class at Nansensgade School, Copenhagen
    Occupation ? Kf (the archivist suggested konfirmation ? I would expect him to be a bydrenge ? errand boy for his father or even have tried to be an apprentice glove maker)

    Krak vejviser
    Gottlieb R M handskemager (glovemaker with own business)
    Nørrevoldgade 38 Bps Copenhagen, Denmark

    1999 or 1900 Confirmation ?

    02 November 1900
    Rasmus Karl left 6E class at Nansensgade School, Copenhagen
    Occupation ? Hammer (hammer man and apprentice smith at Hüttemeir)

    1900 Carl and his elder brother Reinald, are apprenticed as machinis
    Maskinelære hos Smith, Mygind & Hüttemeir 68 Nørrebrogade Copenhagen den sorte firkant Their grand father was a metal workte
    14-year-old Karl Dane first appeared on stage in the Copenhagen theater owned by his father ???

    Dilettantkomedie - where and when ?
    1901 onwards not found
    Krak vejviser
    Gottlieb R M handskemager (glovemaker with own business)
    Not listed

    1 February 1901 census - folketælling
    #where the Danish archive research began TILGANGS REGISTER FOR KØBENHAVN
    volume B 1904 for boys born in 1886

    1904 session værnepligtige
    = medical and interview
    conscript number 1814

    # born Copenhagen St Johns parish
    with name and occupation of his father which gave the entrance to the Danish civil record system which is conducted by the parish church office

    address ? Dosseringen 52 I Copenhagen
    Blaagard Hellig Kors Sogn (parish)

    14 November 1905
    new address ? Blaagaardsgade 42 41 st3 Copenhagen
    Blaagard Hellig Kors Sogn (parish)

    1 February 1906 census - folketælling
    23 August 1906 new address ? Dosseringen 4 3 Copenhagen
    Blaagard Hellig Kors Sogn (parish)

    then you go into
    and try and work out what the abbreviations mean

    1907 he was 71 ¾ Danish inches tall
    His occupation smed = blacksmith was crossed out and electrician written in - elektriker

    4 June 1907 to 1. Artilleri battalion as a raw recruit
    in England when trained his rank would be gunner or driver
    5 June 1908 appointed Under Korporal / Lance Corporal 3 July 1908 sent home

    13 September 1909 called up again
    4 October 1909 sent home

    1907-1908 Carl completes compulsory military service in First Artillery Battalion Kystartilleret på Trekroner 1908 Underkorporal

    3 May 1910
    new address -- Webersgade 11 3 30 Copenhagen
    Elsajaskirken, Østervold pastorat Sogn (parish)

    10 September 1910 Ungkarl Rasmus Karl Therkelsen Gottlieb
    (occupation mekaniker of Webersgade 11 3 - his father and mother of Dosseringen 3 )
    married at Skt Pauls Kirke, Skt Pauls Plads, København K Danmark by Sogne præsten
    pige Carla Dagmar Hagen, (a dressmaker of Svensonsgade 55b Copenhagen)
    father kunstdrejer svend Carl Ludvig Hagen
    mother his wife Marie Helene Carlsen
    Kvartermand J Bendsen of Søndre Boulevard 96
    Colonialhandler Axel Jacobsen Søndre Boulevard 74
    Tilsyningbestillede 13 August 1910
    Tillysman. 14 August 1910

    17 September 1910
    new address ? Marstalsgade 51 Mez. Copenhagen
    St Jakobs Sogn (parish)

    13 Oct 1910
    mother Anna Cathrine Gottlieb dies aged 58 Dosseringen, Copenhagen Denmark?
    1 February 1911 census - folketælling 4 March 1911 Karl and Carla's son, Ejlert Carl Gottlieb, is born Marstalsgade 51 mezzanine, Copenhagen, Denmark 31 July 1912 Daughter Ingeborg Helene Gottlieb is born Marstalsgade 51 mezzanine, Copenhagen, Denmark
    3 November 1912 baptism St Stefans pastorat
    fadderne (holding and presenting the baby)
    Fru Ingeborg Hagen
    Drejer Carl Hagen
    Fabrikante Aage Hagen
    All of Svensonsgade 4 2

    4 November 1912 the remarks in the church book included the date and place of the marriage above

    19 November 1912
    new address ? Asminderødgade 7 4 Copenhagen
    St Stefans Sogn (parish)

    29 October 1913
    new address ? Esromgade 1 Stue Copenhagen
    St Stefans Sogn (parish)
    6 August 1914 called up to the newly organised Kystartilleri which was to man the coastal defence batteries
    31 May 1915 sent home

    25 September 1915
    new address -- Webersgade 17 2 Copenhagen
    Elsajaskirken, Østervold pastorat Sogn (parish)

    1 November 1915 called to active service again
    15 November 1915 appointed Korporal not found in Kystartilleri battalion stambog catalogued as Kystartilleri regiment 0230 ? 084 109 -111 Rigsarkivet
    6 August 1914 With the outbreak of WWI, although Denmark is a neutral country, Karl is back in his old unit, now called the Coastal Artillery, to defend Danish shores 1 November 1915 Karl promoted to Corporal December 1915 Karl discharged from military

    Therkelsen-Gottlieb, Rasmus Carl [sic] mekaniker KØBH 215 registerd his ticket with the police Københavns Politi Rejsende Udvandrede Direket LAK-1-235

    25 January 1916 Karl sails for New York on ship Oskar II.
    11 February 1916 arrives and settles in Brooklyn at 345 Court Street with friend Charles Lindgren 1 February 1916 danish census ? folketælling
    Webersgade Copenhagen archive lost or mislaid

    Vedtegning Elektriker
    15 November 1911 Utspe Korporal
    23 October 1916 Ej Fund, failed to meet for duty
    3 November 1916 til PE reported to police as AWOL or deserter ???
    1933 Ej omtrfMdbfhent
    1934 UDSLETTED - removed from the lists of conscript soldiers
    [possibly he would have been imprisoned if he had returned to Denmark??]

    1 May 1916
    police station 3
    new address ? Fredericiagade 69 2. Copenhagen
    ???? Sogn (parish)
    Syesker Carla Dagmar Gottlierb age 29 , Ejlert Carl Gottlieb age 5, Ingeborg Helene Gottlieb age 3

    June 1917 Karl is now living at 430 Clermont Avenue in Brooklyn and working as a machinist at the Robert Gair Company on Washington Street 1917 Appears in first film at Vitagraph Studios in Fort Lee, NJ but is cut out of the final film Appears in "My Four Years in Germany" with Warner Brothers as Chancellor von Bethmann-Hollweg March 1918 Release of "My Four Years in Germany" 1918 Appears in Pathe's "The Wolves of Kultur" with Charles Hutchison Appears in "To Hell with the Kaiser"
    # Wolves of Kultur (1918)
    # To Hell with the Kaiser! (1918) .... Von Hollweg
    # Her Final Reckoning (1918) .... Prince Tcheretoff
    # The Triumph of Venus (1918) .... Mars
    # My Four Years in Germany (1918) .... Chancellor von Bethmana-Hollweg
    # Daring Hearts (1919) .... Lieutenant Von Bergheim
    # The Great Victory, Wilson or the Kaiser? The Fall of the Hohenzollerns (1919) .... Von Bethmann Hollweg
    ... aka The Fall of the Hohenzollerns
    ... aka Why Germany Must Pay
    ... aka Wilson or the Kaiser
    1 February 1921 danish census - folketælling 1921 Karl meets Swedish immigrant Helen Benson, quits films, and together they move to California and open a chicken farm in Van Nuys, Los Angeles, California USA
    in the heart of the San Fernando Valley

    Hønseri og Aplesinfarm
    Orange groves

    Van Nuys farming Runnymede chicken farms
    Runnymede Chicken Ranch

    Van Nuys "orange groves"
    pastoral landscape of orange groves and olive trees
    Mr. Hughan had been farming the land- largely orange groves and castor beans- ... At the end of 1933 Kinner moved his operations to the Van Nuys Airport

    15 June 1921 Karl marries Helen Benson, Swedish immigrant, in Hollywood 9 August 1923 Helen dies in childbirth in Van Nuys August-December 1923 Karl meets Charles Hutchison on the street and Hutchison persuades him to re-enter films and appear in a serial he is producing Stunt man 8 March 1924 Karl married Emma A Sawyer, a supervisor for the phone company 30 September 1924 Emma and Karl separate Nov-Dec 1924 King Visor is casting for the film "The Big Parade." Robert McIntyre, Casting Director at MGM, who in 1917 gave Karl his first job at Vitagraph, suggests Karl for the part of Slim 1925 "The Big Parade" opens where when ??? ?Den store Parade? Ingeborg sees her lost father on screen 12 years since his brother saw him and he is intervened in Aahus by Politiken newspaper

    # His Secretary (1925) .... Janitor
    # Lights of Old Broadway (1925) .... Roosevelt's Father
    ... aka Little Old New York (UK)
    # The Big Parade (1925) .... Slim
    # The Everlasting Whisper (1925) .... Jarrold
    5 November 1925 danish census - folketælling May 1926 Emma brings suit against Karl for support 5 June 1926 Karl signs MGM contra
    # War Paint (1926) .... Petersen
    # Bardelys the Magnificent (1926) .... Rodenard
    # The Scarlet Letter (1926) .... Master Giles
    # The Son of the Sheik (1926) .... Ramadan
    # Monte Carlo (1926/I) .... The Doorman
    # Boheme, La (1926) .... Benoit

    1926 Karl appears in the film "Bardelys the Magnificent." George K Arthur is in the cast, and Harry Rapf pairs the two up in the comedy duo, Dane & Arthur May 1927 First Dane & Arthur MGM feature, "Rookies" opens. It is a smash hit. 11 June 1927 Karl signs long-term MGM contra
    # The Enemy (1927) .... Jan
    # Rookies (1927) .... Sgt. Diggs
    # Slide, Kelly, Slide (1927) .... Swede Hansen
    # The Red Mill (1927) .... Capt. Jacob Edam


    # Alias Jimmy Valentine (1928) .... Swede
    # Brotherly Love (1928) .... Oscar
    # Detectives (1928) .... House Detective
    # Circus Rookies (1928) .... Oscar Thrust
    # The Trail of '98 (1928) .... Lars Petersen
    # Baby Mine (1928) .... Oswald Hardy
    June 1928 Karl falls for Russian dancer/actress, Thais Valdemar, and they move in to Karl's Beverly Hills home. They say they are married but are not 11 November 1928 Thais moves out of Beverly Hills home 10 December 1928 Thais files Breach of Promise suit against Karl for $75,000 1929 "China Bound" the last Dane & Arthur MGM comedy, opens

    # Navy Blues (1929) .... Sven Swanson
    # The Mysterious Island (1929) (uncredited)
    # Speedway (1929) .... Dugan
    # China Bound (1929) .... Sharkey Nye
    # The Duke Steps Out (1929) .... Barney, Duke's Chauffeur
    # All at Sea (1929) .... Stupid McDuff
    # The Voice of the Storm (1929) .... Spike


    # New Moon (1930) (uncredited) .... Kirghiz soldier at Fort Darvaz
    # Knights Before Christmas (1930)
    # A Lady's Morals (1930) (uncredited) .... Swede in Audience
    ... aka Jenny Lind (UK)
    ... aka Soul Kiss (UK)
    # Dizzy Dates (1930)
    # Billy the Kid (1930) .... Swenson
    ... aka The Highwayman Rides (USA: TV title)
    # Broken Wedding Bells (1930)
    # Men Without Skirts (1930)
    # The Big House (1930) .... Olsen
    # Montana Moon (1930) .... Hank
    Mid-1930 MGM drops Karl's option 5 November 1930 danish census - folketælling December 1930 to Mid-1931 Paramount sends Dane & Arthur on a 23-week Publix Theatre vaudeville tour
    # Lime Juice Nights (1931)
    # Dumbbells in Derbies (1931)

    Fast Life (1932) (uncredited) .... Olaf

    December 1932 Karl is in his last film, the Mascot series "The Whispering Shadow" ... Sparks (dispatcher)

    July-September 1933 Karl spends 3 months driving up and down the west coast hoping to find a good mining deal. He loses a large sum of money to an unscrupulous partner September 1933-April 1934 Karl tries to find work as an extra or a studio carpenter, and then opens a hot dog stand but this venture also fails 14 April 1934 Karl commits suicide Saturday evening 18 April 1934 Karl's funeral and burial at Hollywood Forever Cemetery 5 November 1940 danish census - folketælling 5 November 1950 danish census ? folketælling

    Karl Dane - Wikipedia, the free encyclopedia
    Karl Dane. Retrieved May 5, 2005. Smith, Ronald. ?Who's Who in Comedy.? Arthur and Dane. pp. 28-29. New York: Facts on File, 1992. ISBN 0816023387. ...


    * DeBartolo, John (2001). ?My Four Years In Germany.?. Retrieved May 6, 2005.
    * Forever Studios. ?Hollywood Forever Network Lifestory: Karl Dane.? Retrieved May 5, 2005.
    * Lussier, Tim (1998). ?Son of the Sheik feature.? Retrieved May 6, 2005.
    * Moviediva (2003). ?The Scarlet Letter.? Retrieved May 6, 2005.
    * Pearson, David et al. (2005) ?Stars of the Photoplay (1930)?. Karl Dane. Retrieved May 5, 2005.
    * Smith, Ronald. ?Who's Who in Comedy.? Arthur and Dane. pp. 28-29. New York: Facts on File, 1992. ISBN 0816023387.
    * Silents Are Golden. ?Vintage Reviews.? Baby Mine, Rookies, Scarlet Letter, Trail of ?98. Retrieved May 6, 2005.

    External links

    * Silent Ladies & Gents Photo gallery.
    * All Movie Guide Entry for "Karl Dane."
    * Karl Dane at the Internet Movie Database
    * Karl-Dane.com Karl Dane appreciation site

    RootsWeb's WorldConnect Project: Rasmus Karl Therkelsen Gottlieb ...
    researching this movie star in Copenhagen, Denmark and USA, and Laura Balogh is writing a biography of the Danish actor Karl Dane. ...

    Worked With http://www.allmovie.com/

    Production Team:

    * Al Boasberg (Screenwriter)
    * Frances Marion (Screenwriter)
    * Joseph Farnham (Intertitle Writer)
    * John Arnold (Cinematographer)
    * Dr. William Axt (Composer)
    * David Mendoza (Composer)
    * Hugh Wynn (Editor)
    * Edward Sedgwick (Director)
    * King Vidor (Director)
    * Cecil B. DeMille (Producer)
    * David Cox (Costume Designer)
    * Cedric Gibbons (Art Director)
    * Richard Day (Art Director)


    * William Haines
    * George K. Arthur
    * Buster Keaton
    * Lionel Barrymore
    * John Gilbert
    * Gwen Lee
    * Polly Moran
    * Dorothy Sebastian
    * Anita Page
    * Tenen Holtz

    Actor ? filmography from http://www.imdb.com/name/nm0199322/
    (1930s) (1920s) (1910s) metimes Credited As:
    Dane and Arthur / Carl Dane

    1. The Whispering Shadow (1933) .... Sparks (dispatcher)
    2. Fast Life (1932) (uncredited) .... Olaf
    3. Lime Juice Nights (1931)
    4. Dumbbells in Derbies (1931)
    5. New Moon (1930) (uncredited) .... Kirghiz soldier at Fort Darvaz
    6. Knights Before Christmas (1930)
    7. A Lady's Morals (1930) (uncredited) .... Swede in Audience
    ... aka Jenny Lind (UK)
    ... aka Soul Kiss (UK)
    8. Dizzy Dates (1930)
    9. Billy the Kid (1930) .... Swenson
    ... aka The Highwayman Rides (USA: TV title)
    10. Broken Wedding Bells (1930)
    11. Men Without Skirts (1930)
    12. The Big House (1930) .... Olsen
    13. Montana Moon (1930) .... Hank

    14. Navy Blues (1929) .... Sven Swanson
    15. The Mysterious Island (1929) (uncredited)
    16. Speedway (1929) .... Dugan
    17. China Bound (1929) .... Sharkey Nye
    18. The Duke Steps Out (1929) .... Barney, Duke's Chauffeur
    19. All at Sea (1929) .... Stupid McDuff
    20. The Voice of the Storm (1929) .... Spike
    21. Alias Jimmy Valentine (1928) .... Swede
    22. Brotherly Love (1928) .... Oscar
    23. Detectives (1928) .... House Detective
    24. Circus Rookies (1928) .... Oscar Thrust
    25. The Trail of '98 (1928) .... Lars Petersen
    26. Baby Mine (1928) .... Oswald Hardy
    27. The Enemy (1927) .... Jan
    28. Rookies (1927) .... Sgt. Diggs
    29. Slide, Kelly, Slide (1927) .... Swede Hansen
    30. The Red Mill (1927) .... Capt. Jacob Edam
    31. War Paint (1926) .... Petersen
    32. Bardelys the Magnificent (1926) .... Rodenard
    33. The Scarlet Letter (1926) .... Master Giles
    34. The Son of the Sheik (1926) .... Ramadan
    35. Monte Carlo (1926/I) .... The Doorman
    36. Boheme, La (1926) .... Benoit
    37. His Secretary (1925) .... Janitor
    38. Lights of Old Broadway (1925) .... Roosevelt's Father
    ... aka Little Old New York (UK)
    39. The Big Parade (1925) .... Slim
    40. The Everlasting Whisper (1925) .... Jarrold

    41. Daring Hearts (1919) .... Lieutenant Von Bergheim
    42. The Great Victory, Wilson or the Kaiser? The Fall of the Hohenzollerns (1919) .... Von Bethmann Hollweg
    ... aka The Fall of the Hohenzollerns
    ... aka Why Germany Must Pay
    ... aka Wilson or the Kaiser
    43. Wolves of Kultur (1918)
    44. To Hell with the Kaiser! (1918) .... Von Hollweg
    45. Her Final Reckoning (1918) .... Prince Tcheretoff
    46. The Triumph of Venus (1918) .... Mars
    47. My Four Years in Germany (1918) .... Chancellor von Bethmana-Hollweg

    Filmography as: Actor, Self, Archive Footage

    Self - filmography
    (1930s) (1920s)

    1. Crazy House (1930) .... Himself
    2. Screen Snapshots Series 9, No. 23 (1930) .... Himself, Comedy Skit
    3. Screen Snapshots Series 9, No. 20 (1930) .... Himself
    4. Free and Easy (1930) .... Himself, Karl Dane, Actor, Cave Scene
    ... aka Easy Go (USA: TV title)
    5. The March of Time (1930) .... Himself

    6. The Hollywood Revue of 1929 (1929) (as Dane and Arthur) .... Himself
    ... aka The Hollywood Revue
    7. Show People (1928) (uncredited) .... Himself (Cameo appearance)

    Karl Dane

    Selected films of this star available for viewing:

    My Four Years in Germany (1918)

    The Big Parade (1925)

    La Boheme (1926)

    Son of the Sheik (1926)

    The Scarlet Letter (1926)

    The Trail of '98 (1928)

    Karl Dane
    A blog to record some of the progress I am making on my upcoming biography of Karl Dane. If you have information that you believe might be helpful, ...




    Københavnske børns lege for 100 år siden

    Her kommer Rolf
    Skjul og stranto

    I mange af de erindringer, som københavnske pensionister i 1969 skrev om deres opvækst i landets hovedstad i årene omkring 1900, fortælles om barndommens lege.

    På den tid var trafikken i København ganske anderledes end i dag. Det var hestevogne, trækvogne og budcykler, der prægede gadebilledet. Og så et væld af legende børn. For trods forbud mod leg på gaden, var den dog mange arbejderbørns foretrukne legeplads. For eksempel fortæller Ellen Neelmeyer, der var født på Sønderboulevard på Vesterbro i 1901, om det vældige liv, der udspillede sig på Boulevarden. Børnene spillede bold, legede skjul, røver og soldater, dansede rundkreds med sanglege, legede med dukker, spillede klink, top, hinkede ruder, nipsede nipsenåle og spillede terre med sten- eller marmorterninger.

    Det var pigerne, der hinkede ruder med drengene som tilskuere. (Fotograf H. Lund-Hansen, ca. 1935. Københavns Bymuseum)

    Mange af beretterne nævner ligesom Ellen Neelmeyer de lege, de legede som børn. Færre af dem beskriver mere indgående, hvori disse lege bestod. En af dem er G. Henriksen, der ikke alene giver en detaljeret beskrivelse af nogle af drengenes mest yndede lege, men også af lege, som piger og drenge kunne være fælles om og af sanglege, der kun var for piger.

    G. Henriksen voksede op på Amager i begyndelsen af 1900-tallet. Hans beskrivelse af de enkelte lege gengives nedenfor i en lettere forkortet og sprogligt bearbejdet form.


    Der blev spillet meget klink. Vi spillede om janter, de blyknapper, der brugtes til mælkedrengenes skjorter, eller om olderter, der i vores slang var betegnelsen for uniformsknapper af enhver art. En knap fra en menigs uniform kaldtes en 2-todter, de små politiknapper med billedet af et øje i en hånd var 3-todter, en knap fra en brandmandsuniform var vistnok en 4-todter og således videre op til en 64´er, som formodentlig har været en generalsknap el. lign. Øjet bag på de knapper, vi spillede med, var af praktiske grunde slået flad. I selve spillet brugte man sin favoritknap, men ved tab og gevinst var det som regel en knap med øjet intakt, der blev betalt med.

    Der var to måder at spille på. Man kunne enten ?slå ud?, dvs. slå janten eller olderten ind mod et plankeværk og derved bringe sin egen knap så nær ved modstanderens eller modstandernes knapper, at man kunne spænde fra sin egen knap til en eller flere af de andre, hvilket ville sige nå med udspilede fingre fra knap til knap. Som regel brugte man tommelfingeren og lillefingeren. Kunne man det, var modstanderens knap vundet. Det var meget fint, hvis der lå to knapper med dobbeltspænds afstand, da at lægge sig lige midt mellem dem og vinde to knapper på en gang. For slet ikke at tale om, hvis der lå tre i en trekant. En spiller, der spillede på det og vandt, blev meget beundret af den næsten altid talrige tilskuerskare.

    Efter fyraften i Gammelmønt 1895. Drengene i forgrunden er sandsynligvis i gang med at spille klink. (Paul Fischer. Illustreret Tidende 25. august 1895, nr. 47)

    Der kunne spille så mange spillere, der ønskede at være med. Men fire til fem deltagere var det almindelige.

    Man kunne også ?stikke?, dvs. spille til streg. Det skete altid på et jordet sted. Det kunne også lade sig gøre på beton til en kridtstreg, men det var i så fald meget vanskeligt at beregne kastet, da knapperne sprang og rullede for meget. Det gjaldt her om at komme nærmest til stregen. Kasteafstanden var omkring 5-7 skridt, og når alle deltagerne havde kastet, havde man lov til at ?gi?. Ønskede man det, måtte man bruge så mange knapper, som man ville for at opnå den fordel at ?rusle?. Dvs. lægge samtlige knapper eller halvdelen af dem, der var i puljen alt efter antallet, mellem sine hule hænder, blande dem godt og sluttelig kaste dem til vejrs, så de hvirvlede rundt. Derefter kunne man pille alle dem, der viste krone, dvs. havde forsiden op, fra til sig selv. De knapper, der viste ?snik?, dvs. havde bagsiden op, blev så overladt til nummer to og således videre, til der ikke var flere knapper tilbage. Man kunne altså ?gi? efter tur, men havde man en gang afslået, kunne man ikke få ret til at ?gi? mere i samme spil. Man havde også ret til, når man gav, at forsøge at slå den mønt, der lå nærmest stregen, væk med et kast og derpå i et eller flere ekstra kast selv komme nærmest. Var der tvivl, og det kunne der ofte være, appellerede man straks til de omkringstående. Sædvanligvis fik den, der lå nærmest, medhold.

    Det var en yndet spøg, når en dreng havde vundet meget i et spil, at spørge ham, hvor meget vandt du? Når han så triumferende rakte hånden frem, med et slag nedefra til hans hånd at slå alle knapperne ud af hånden på ham. Tilskuere og spillere faldt så over gevinsten, ikke så meget for at hjælpe, men for de flestes vedkommende for at redde sig et par olderter, så de kunne være med i spillet. Fakta er, at den adspurgte i næsten alle tilfælde mente, at han ikke havde fået sit ?sæt?, hvilket vil sige hele sin beholdning igen. Denne utyskestreg blev af næsten alle betragtet som en god spøg ? dog næppe den det gik ud over.

    Når man ønskede at ?gi?, var det et almindeligt spørgsmål: Hvor mange er der i ?gisen?. På almindelig dansk, hvor stor er beholdningen, idet indsatsen gerne skulle stå i nogenlunde forhold til den eventuelle gevinst.

    Pigerne havde deres tilsvarende spil med nipsenåle, hvilket også helt er gået af mode. Det spilles dog nu med kugler både af piger og drenge. Også nipsenåle havde deres forskellige værdi uden at jeg dog er i stand til at huske enkelthederne. Det var jo et ?tøsespil?


    Det vil altid være forbundet med sol og sommer, når jeg kommer til at tænke på pigernes sanglege. Jeg ser gården i Drogdensgade for mig. Det er midt i ferietid, relativt få af gårdens børn er på landet. En snes piger, alle med brogede forklæder på, leger rundekrands, som de kalder det. De går op i legen med en ildhu. Det kan kun virke inciterende og jeg er næsten misundelig over, at jeg som dreng ikke kan være med, bortset fra at pigerne slet ikke kunne tænke sig at have drenge med. Det lyder fra kredsen ?Munken går i enge?, ?Bro bro brille?, ?Tornerose? samt den endeløse, af hvilken jeg kun erindre følgende strofe:

    Forleden dag jeg var ude at spadsere

    Mødte jeg en officer
    :/ Jeg måtte gøre honnør,
    Skønt jeg var i dårligt humør:/
    Nu er jeg blevet løjtnantsfrue,
    Det er noget jeg kan li´
    Forleden dag osv?..

    Eller følgende

    Min far har tre brogede grise
    En brun, en grå og en der hedder Lise
    Denne vise den var ikke lang
    Derfor synger vi den nok en gang

    Og endelig

    Vinde, vinde nøglegarn
    Så fint, så fint som rendegarn
    For Anna ville vi bukke,
    for Anna ville vi neje,
    for Anna ville vi vinde os om
    og gøre en lille komfeje

    En komfeje blev betragtet som en gestus, en kompliment. Man bukkede, man nejede og slog ud med armene, idet man bøjede knæ og hoved. Det var en komfeje. En i forvejen udvalgt vendte sig om og gik videre i legen med ryggen mod midten. Således blev man ved til alle havde fået en kompliment og havde vendt sig, og så gik det tilbage igen.

    Børnene var på pletten, når der foregik noget på gaden. Her har Peter Klæstrup med sin pen indfanget to af gadens drenge, der danser til skillingsvisesangerindens sang. (Det forsvundne Kjøbenhavn, 1877)

    Meget populær var ?Jeg gik mig over sø og land?, og den meget specielle halvt som en folkedans med chassétrin frem og tilbage af de to mod hinanden dansende hold:

    Der kom tre mænd fra det Røde Hav
    Hejsada sa´e Pilatus

    Derpå danser andet hold frem:

    Hvad vil de mænd fra det Røde Hav?
    Hejsada sa´e Pilatus

    Og forfra:

    Vi vil ha´ jer yngste datter
    Hejsada sa´e Pilatus

    Hvad vil I med vor yngste datter?
    Hejsada sa´e Pilatus

    Vi vil gifte hende bort
    Hejsada sa´e Pilatus

    Hvad for en mand skal hun så ha´
    Hejsada sa´e Pilatus

    Her rådslår de tre mænd et øjeblik og synger f.eks.:

    Hun skal ha´ en skraldemand
    Hejsada sa´e Pilatus

    Nu bliver der en fnisen

    Tag hende så med glæde da
    Hejsada sa´e Pilatus

    Således blev man ved, indtil der kun var tre mand tilbage i den anden række. Derpå begyndte man forfra, idet man bestandig fandt på morsomme eller skrækkelige såvel som kønne stillinger for brudgommen helt op til kongesøn. Men den med skraldemanden eller det der er værre var mest skæg.

    Endelig er der den folkeviseprægede:

    Tre piger de gange alt ud på en sti,
    den ene hun var så bedrøvet
    Har du mistet din far?
    Har du mistet din mor?
    Eller har du vel mistet din kærest?

    Nej, jeg har hverken mistet min far eller mor
    Og ej heller min kærest

    Her kan jeg ikke komme videre, da jeg så sjældent hørte den synge, og derfor ikke har lært visen, selv om den optog mig stærkt.

    Her kommer Rolf

    Drengenes lege var selvfølgelig mere kraftbetonede. Navnlig ?Her kommer Rolf? kunne være hård. En af drengene blev valgt til rollen som Rolf. Han skulle helst være både dristig og atletisk. Drengene formerede sig i en lang række og løbende efter anføreren sang man i takt med løbet: ?Her kommer Rolf! Her kommer Rolf! Her kommer Rolf og hans kæmper!?

    Børnene legede ikke kun på gaderne, men også i de ofte små og skumle baggårde blandt skraldespande, skure med beboernes fælles lokummer og tøj, der hang til tørre. (Københavns Bymuseum)

    Med passende mellemrum foretog Rolf så en bevægelse, som skulle gentages af hele raden af kæmper. Det var et ufravigeligt krav. Ville eller turde en dreng ikke gøre som Rolf, blev han straks udelukket af legen. Rolf kunne f.eks. springe op og slå på et reklameskilt eller en rude foran en butik. Og så gjaldt det om at være rap, inden indehaveren kom ud og afstraffede de sidste af synderne.

    Man tog det ikke så nøje med, hvem det gik ud over. En uskyldig dreng eller pige kunne få et skub, der kunne kimes på en dørklokke i opgangen, så en, der boede på 4. sal, blev alarmeret. Rolf har en gang præsteret at løbe op ad køkkentrappen i vores gård og springe ud af det lavtsiddende trappevindue. Jeg ved ikke, hvor mange der fulgte ham, men både jeg og min bror gjorde. Jeg kom ned på hælene og var rystet fra top til tå. Men vi, der turde, blev beundret meget af de øvrige i flokken.

    Skjul og stranto

    En anden leg bestod i, at en dreng stillede sig op ad en mur og talte til fem eller ti i rask tempo. Han havde lov til at variere dette. Når han nåede endetallet, vendte han sig rapt om, og hvis nogen ikke stod bomstille, blev han vist tilbage til udgangspunktet, som vel kunne være 35 meter borte. Den der først nåede frem, overtog derpå tælleren plads og legen begyndte forfra.

    Der var også fælles lege som skjul, hvor det navnlig hen under aften, når skyggerne blev lange, var sjovt at ha´ tøserne med. Også til boldlegen ?Stanto!? var det morsomt at have pigerne med. Den startede med, at en forud udpeget kastede bolden op i luften eller slog den hårdt i jorden. Det var signalet til, at hele flokken, som var med i legen, spredtes til alle sider. Når han igen havde bolden i hænderne, råbte han ?Stanto!? og alle skulle blive stående på stedet. Dog havde de ret til at vende ryggen mod kasteren, idet det var hans opgave at forsøge at ramme en af de nærmeste. Lykkedes det, skulle den ramte gå ud. Lykkedes det ikke, kunne den første den bedste gribe bolden. Legen fortsatte til der kun var sejrherren tilbage.


    Hen på foråret når solen og lyset kaldte virketrangen frem hos drengene, begyndte også skærmydslerne gade mod gade. Der vankede dog sjældent brådne pander. Bevæbningen var godt nok kæppe, kosteskafter og lægter, men det var mere munden, der blev brugt til gensidige skældsord end næver og våben til kamp.

    Hen mod St. Bededags aften standsede stridighederne. Nu gjaldt det den fælles fjende, Christianshavnerne eller Nitterne. Navnet stammede fra de mange nitterdrenge, der arbejde hos B&W. Drengene på Amager samledes da i kælderhalse, på trappegange, i kroge i gårde og gader eller under de skråtlagte træflager, der efter fyraften blev lagt over de 4-5- trins nedgange til øltappernes eller cykelsmedenes arbejdskældre. Fantasien fik frit løb, når 4-5 drenge var forsamlede i mørkningen et af de steder og cigaretterne var tændt. Det var utrolige historier, der blev fortalt om sammenstød på og omkring Christianshavns vold mellem flere hundrede drenge og halvvoksne.

    Det vrimlede med legende børn i de københavnske gader i årene omkring 1900. Derfor var børn også gennemgående figurer i tegneren Peter Klæstrups gengivelser af hovedstadens folkeliv. Som her hvor der ses et opløb af børn i Trinitatis Kirkegang. (Det forsvundne Kjøbenhavn, 1877)

    Det er afgjort, at disse slagsmål engang i tidernes morgen havde været en svøbe for befolkningen. Mine ældre brødre har fortalt mig mange eksempler på det. De vovede sig da ikke gennem Torvegade og strækningen mellem voldgravene, hvor der da var en fast træbro, der skulle passeres, når de om aftenen kom fra by- eller læreplads i København. Den dag blev hestevognene benyttet. Cykler ejede kun de færreste drenge, der skulle frem og tilbage gennem farezonen. Jeg har hørt om en enkelt, der forsøgte at forcere broen en sådan aften. Cyklen endte i voldgraven.

    Jeg var egentlig for lille til at være med til de drabelige slagsmål, men har dog i 1910 som 12-årig været et sådant sammenstød på nært hold. I dag skal nitterne sgu ha´ tæv, sagde en af de skrappeste mælkedrenge. Han var bevæbnet med en cirka 2 meter lang lægte, hvorigennem der i den ene ende var slået et rustent 15 cm langt søm. Et frygtindgydende våben, der så ud til at stamme fra tørrestativet i gården. Det var det særlige det år, at vi skulle have forstærkning fra Kastrup, Tømmerup og St. Magleby. Om de kom, ved jeg ikke. Men det var da en anseelig flok, der stødte sammen med en flok nittere, omtrent der hvor Christmas Møllers Plads ligger i dag. Noget alvorligt sammenstød så jeg dog ikke noget til. Nitterne trak sig planmæssigt tilbage, da de havde vurderet, hvor mange og hvor store Amagerne var. Det blev kun forpostfægtninger.

    Jeg fik ikke afslutningen af ?slaget? at se, da jeg ikke turde trække tiden længere ud. At jeg på min byplads skulle have arbejdet til over kl. 21 ville være for usandsynligt. Senere berettere fortalte, at der havde været nogle alvorlige dyster ud på aftenen. Da vi kort efter flyttede fra kvarteret, har jeg aldrig fået det bekræftet. Jeg har i øvrigt ikke senere hørt om slagsmål på volden St. Bededagsaften. ?Slaget? i 1910 har måske været afslutningen på en epoke.


    G. Henriksen har i den detaljerede fortælling om barndommens lege ikke toppen og trillebåndet med. De var ellers populære blandt datidens børn. Om toppen fortæller Rudolf Leo Jensen, der var født i 1900 i Borgergadekvarteret:

    Toppen havde alle drenge og piger. Man havde gerne et par stykker. De havde jo mange faconer men altid med et buet messingsøm i den tynde ende. Og så hørte der en pisk med lang snert til. Man startede toppen med tommel og pegefinger og lod den falde ned på jorden, hvor det gjaldt om at holde den i fart ved at slå til den med piskesnerten. Det krævede megen plads og helst på asfalt. Der var mange som spillede på fliserne, men man blev skældt ud af de gående.


    Axel H. O. Christiansen, der var født i 1899 og voksede op på Frederiksberg, fortæller om, hvordan man dengang legede med trillebånd:

    Tøndebånd eller trillebånd var et yndet legetøj blandt byens drenge. Gaderne var almindeligvis belagt med brosten, hvilket gjorde legen særlig udfordrende. Billedet er fra området ved Nyboder 1899. (Københavns Bymuseum)

    Man kunne købe trillebånd af træ, men det bedste var at have et gammelt cykelhjul, hvor dæk, slange og eger var fjernet (en fælg). Så slog man på hjulet med en kæp og det gik i susende fart hen ad gaden. Men det var ret støjende at løbe med og man fandt på at fylde fælgkanten med store korkpropper (der var korkpropper i alle flasker dengang). De blev presset på tværs i fælgkanten. Man havde så travlt med at samle korkpropper, for der skulle mange til hele fælgen. Men det var sådan, at man godt kunne løbe med hjulet, selv om det ikke var fyldt med proppen. Så skulle de blot fordeles på hjulet på en rigtig måde.

    Her er benyttet:

    Ellen Neelmeyer, erindring nr. 1477/1969
    G. Henriksen, erindring nr. 973/1969
    Rudolf Leo Jensen, erindring nr. 1420/1969
    Axel H. O. Christiansen, erindring nr.1317/1969

    Erindringerne kan læses på Københavns Stadsarkiv.

    on the film at Udvandret LAK he is

    Therkelsen-Gottlieb, Rasmus Carl

    215 25/1 1916 Oskar H

    Dear Hugh,

    That it isn't digitalized doesn't means the material cannot be used by "hand". As your last paper in Denmark is stamped November 1.st 1915 - I found Rasmus Carl Therkelsen-Gottlieb, engineer (mekaniker) as a passenger January 25, 1916 on "Oskar II" which arrived New York February 11, 1916. He left his wife - Karla Therkelsen-Gottlieb in Webersgade 17, København, and had his first address by a friend, Clas Lindgreb, 345 Court Ave., Brooklyn.


    med venlig hilsen

    Henning Bender
    Tlf.: 9931 4230

    another source http://nober.dk/em-rasmus-karl.php
    Rasmus Karl Therkelsen (Karl Dane) - født 12 okt 1886 i København
    First Name: Rasmus Karl
    Last Name: Therkelsen-Gottlieb
    Ethnicity: Denmark, Scand.
    Last Place of Residence: Copenhagen, Denmark
    Date of Arrival: Feb 11, 1916
    Age at Arrival: 29y
    Gender: M
    Marital Status: M
    Ship of Travel: Oscar II
    Port of Departure: Copenhagen

    1916 Rasmus Karl 1:
    Linie 09
    Fag: Engineer; Familie: Wife Karla Therkelsen-Gottlieb, Webersgade 17, Copenhagen

    1916 Rasmus Karl 2:
    Linie 09
    Destination: NY, Brooklyn; Besøg: Friend Chas Lindgren, 345 Loure xxx, Brooklyn; Udseende: 6 ft 2 in (187,96), lyshåret, grå øjne

    Father: Rasmus Marius Gottlieb b: 14 APR 1860 in Horsens, Denmark
    Mother: Anne Kathrine Simonsen b: 14 AUG 1858 in Århus, Hasle, Aarhus, Denmark

    Marriage 1 Carla Dagmar Hagen b: 1 NOV 1886 in Copenhagen, Denmark
    • Married: 10 SEP 1910 in Skt Pauls Kirke, Skt Pauls Plads, København K Danmark
    1. Has No Children Ejlert Carl Gottlieb b: 4 MAR 1911 in Marstalsgade 51 mezzanine, Copenhagen, Denmark
    2. Has Children Ingeborg Helene Gottlieb b: 31 JUL 1912 in Marstalsgade 51 mezzanine, Copenhagen, Denmark

    Marriage 2 Helen Benson b: 1895 in Sweden
    • Married: 15 JUN 1921 in Hollywood, California, USA
    1. Has No Children Infant Gottlieb b: 19 AUG 1923 in Van Nuys, California, USA

    Marriage 3 Emma Awilda Peabody Sawyer b: 15 SEP 1879
    • Married: 8 MAR 1924

    Marriage 4 Anastasia Kisselova Walkonski b: 1894 in Russia
    • Married: 1928 in USA
  • We want to hear from you! Take our WorldConnect survey

    Index | Descendancy | Register | Pedigree | Ahnentafel | Download GEDCOM

    Printer Friendly Version Printer Friendly Version Search Ancestry Search Ancestry Search WorldConnect Search WorldConnect Join Ancestry.com Today! Join Ancestry.com Today!

    WorldConnect Home | WorldConnect Global Search | WorldConnect Help
    We want to hear from you! Take our WorldConnect survey

    RootsWeb.com is NOT responsible for the content of the GEDCOMs uploaded through the WorldConnect Program. The creator of each GEDCOM is solely responsible for its content.